Energi til krop, sind og sjæl
Piskesmæld og PTSD
Tilbage i 2002 var jeg involveret i en trafikulykke. Der var en der kørte ind i siden af mig og skønt bilen ikke ramte den side jeg sad i, fik det fatale følger for mig. Da jeg var føreren af bilen, fik jeg selvfølgelig rattet op i brystet. Jeg blev efterfølgende kørt på sygehuset til tjek, hvor man røntgen-fotograferede ryg og nakke samt knæ. Blev udskrevet samme dag, for der var jo ikke sket noget, og fik den besked, at om 14 dage var jeg på højkant igen. Det var jeg så bare SLET ikke!
Jeg var meget lys og lyd følsom, havde mange brystsmerter, følte at alle knoglerne var smidt rundt med en møggreb, og ingen sad der, hvor de skulle. Det skulle tage 4 år inden jeg følte, at de var kommet på deres rette plads. Min korttidshukommelse var forsvundet. D.v.s. jeg kunne sætte boller i ovnen, men den blev ikke tændt. Når jeg mødte mennesker, som jeg kendte, anede jeg ikke, hvad de hed. Bagefter måtte jeg så spørge min mand om, hvad de hed. Jeg døjede også med facet leds syndrom. D.v.s. at hver gang jeg rakte hænderne op over øjenhøjde, så røg et af leddene ud, og det var MEGET smertefuldt! Det værste var kaosset i hovedet. Jeg var ikke i stand til at tænke en hel tanke til ende, og hovedet var fyldt med 1000 vis af tanker nat og dag. Det føltes som om de kørte rundt med 1400 omdrejninger i minuttet. Aldrig var der ro i hovedet.
Et år efter var det stadig det samme, og jeg overvejede alvorligt at gøre en ende på mit liv. Dog var kærligheden til mine børn så stor, at jeg virkelig følte, jeg lod dem i stikken, hvis jeg gjorde alvor af det. Så jeg søgte på nettet efter andre løsninger. Jeg fandt ud af, at der fandtes en Whiplash forening, som jeg meldte mig ind i. Det viste sig at være en rigtig god idé. Der fandt jeg ligesindede, og de forstod mine problemer fuldt ud. Dejligt. Foreningen anbefalede at gå til en kranio-sakral-terapeut, men påpegede at det var vigtigt, at det var en der vidste, hvad han/hun havde med at gøre. For nakken er et skrøbeligt sted, og når den har været udsat for en voldsom begivenhed, så er det vigtigt at den bliver behandlet rigtigt. Foreningen havde en liste over gode behandlere, også på behandlere her i Vestjylland og på listen stod Inge Marie. Jeg ringede til hende, og det var som om man ringede til en gammel bekendt. Vi klikkede med det samme. Hun mente bestemt, at hun kunne hjælpe mig. Tror nok, at hun nævnte, at hun nu også var begyndt at heale, men det skulle bare være et plus. Jeg var så desperat, at jeg var lige glad. Bare hun kunne hjælpe. Nu er det lang tid siden, men jeg kan kun sige, at hun har ændret ALT. Takket være Inge Marie er jeg stadig i live! Hun fik sat en stopper for tanker mylder. Fik rettet nakken ud, så jeg kunne dreje den, uden at vende hele kroppen. Et par dage efter jeg havde været til behandling hos Inge Marie, følte jeg pludselig at nakken blev helt varm og jeg undrede mig. Nogle dage efter var jeg til behandling hos min kiropraktor, og hun tog fat i min nakke. Hun blev meget overrasket, for der var sket en forandring. Hun tog et røntgenbillede af nakken, og kunne se, at nakkens krumning havde ændret sig. Hun var meget forundret.
Gennem årene har jeg fået en del behandlinger. Jeg levede i 8 år i helvede, hvor kommunen sendte mig ud i den ene arbejdsprøvning efter den anden, og jeg havde altså ingen arbejdsevne. Det faldt så endelig på plads juli 2010, hvor jeg fik min førtidspension. I den mellemliggende periode havde jeg pådraget mig PTSD, som er kronisk stress, som er virkelig belastende. Det har Inge Marie også hjulpet mig med. Hele tiden har hun været på sidelinjen og uden hendes hjælp, havde jeg ikke kunnet klare det. Derfor hedder hun Engle Marie herhjemme.
Jeg er smertefri og tager ikke smertestillende til daglig. Jeg skal hvile nakken midt på dagen helst 30 minutter dagligt, for at forhindre hovedpine og nakkesmerter. Jeg har svært ved at have for mange bolde i luften, og jeg skal ikke have for mange ting jeg skal i løbet af en dag. Men ellers synes jeg, jeg har et godt liv. Takket være Engle Marie.
For 14 dage siden var min datter involveret i en trafikulykke. Hun sad i en bus, hvor der kørte en lastbil ind i den. Førerhuset ramte lige der, hvor min datter sad. Hun røg på sygehuset til tjek, og heldigvis var der ikke noget brækket eller andre komplikationer. Jeg var selvfølgelig lettet, men var slet ikke i tvivl om, at vi skulle have fat i Inge Marie. Så dagen efter får hun en behandling, hvilket har gjort en kæmpe forskel for hende.
Jeg er ked af, at hun kom ind så sent ind i mit forløb, for så var jeg nok sluppet for rigtig mange smerter. Derfor skriver jeg dette, for at hjælpe andre i samme situation. Det er ikke til at forstå, hvordan hun gør det, men oplev det og glæd dig over at Engle Marie findes.