Englehjælp

Hvad er engle – og hvordan kan de hjælpe os?

For langt de fleste af os er engle lig med jul, hvor vi pynter huset – og ikke mindst juletræet - med diverse former for engle. Vi synes de er hyggelige og skaber en vis form for ro og tryghed. Men for healer, forfatter og foredragsholder Inge Marie Busk Nielsen er det langt mere end det: Hun bruger nemlig englene som sparringspartnere når ”livet” presser sig på.

Og hun har noget at ha’ det i – hun har nemlig været alvorlig syg og kontaktede englene i den forbindelse. ”Tja, det kan lyde lidt skørt i nogens ører”, siger Inge Marie, ”men det er sandt.”

”De var hos mig under hele forløbet, gav mig ro, overskud og tryghed og små tegn og energi til at holde modet oppe”.-  Det er der så senere blevet en bog ud af med titlen: ”PÅ HERENS MARK og tilbage igen” ”Jeg har altid troet på englevæsner, som kunne hjælpe, når vi beder om det og jeg ved at ingen opgaver er umulige for dem, men vi kan kun bede om at det bedste sker”. ”Vi kan ønske, men ikke bestemme, hvordan udfaldet bliver”. ”Og jeg tror på, at alting har en dybere mening” siger Inge Marie.

”Det er dog ikke sådan at englene gør tingene for os, men de giver os ideer med råd og vejledning, hvis vi lytter til intuitionen. Vi mennesker har altid et frit valg og englene siger aldrig:” ”Du SKAL.”.

”I min klinik –”Lys Healing,” arbejder jeg, hver dag med hjælp fra englene”.” Nogle klienter vil gerne tale om det og stiller spørgsmål, andre modtager energierne i form af varme, tryghed og afspænding i krop, sind og sjæl. De fleste fortæller om følelen af frihed og større glæde efterfølgende.” fortæller Inge Marie.

”Rigtigt mange mennesker vil gerne have den kontakt med englevæsner og det ”samarbejde” vil jeg meget gerne hjælpe med at formidle,” siger Inge Marie.

.

Del siden