Energi til krop, sind og sjæl
Om chok og indlæring..
Jeg har nu prøvet healing - og sikke en forandring, sikke en KÆMPE forandring. Efter at have fartet rundt i det Danske sygehussystem i mere end 3 år og ikke være blevet klogere eller mere frisk, så kunne Inge Marie give helbredende behandling - på blot en time. Men for at du, kære læsere, kan få det rette billede af, hvad Inge Marie har bedrevet, så må jeg hellere fortælle historien fra start af!
Tilbage i år 1999/2000 blev jeg om sommeren stukket af et eller andet ved det ene bryst. Det gav kuldegysninger, jeg blev dårlig tilpas og havde for første gang vejrproblemer. Men min mand og jeg blev enig om, at vi lige skulle se, hvordan det hele udviklede sig i løbet af aftenen inden kontakt til vagtlæge. Men jeg blev mere mig selv - og efter en natsøvn var jeg frisk igen. Det troede vi i hvert fald.
Der går nu nogle år, hvor jeg med mellemrum har åndedrætsproblemer. Især ved lidt fysisk udfoldelse bl.a. vandre- og cykelture, leg med børn i haven og lignende. Desuden var jeg meget påvirkelig, hvis vejret var rigtig koldt eller der var blæst i landet. (Og der har der faktisk været mange gange).
I sommeren 2010, hvor vi var på sommerferie, skulle vi op ad en forholdsvis lille men stejl bakke for at komme til badelandet. Det voldede mig problemer, at tage den bakke. Større problemer, end cykelrytterne har, når de gennemfører kongeetaperne i Tour de France. Og det blev startskuddet til, at vi ville have lægevidenskaben til at kigge på mig.
Det blev aftalt med egen læge, at jeg skulle møde op i sportstøj en morgen, hvor jeg skulle prøve at gå/løbe 2 runder omkring lægehuset. Men allerede efter første runde kunne lægen konstatere, at der var noget galt med mit luftsystem. Så han ønskede, at jeg skulle til undersøgelser på Aalborg Sygehus. Men p.g.a. lang ventetid, så tog vi fat i min sundhedsforsikring og straks blev jeg sendt til Lungeklinik i Århus (som efterfølgende blev flyttet til Horsens). Og nu snakker vi februar 2011.
Jeg blev undersøgt fra A til Z og der blev lavet adskillige pusteprøver. Så var der et grundlag, at starte ud fra. Jeg blev sendt hjem med alskens medikamenter og med aftale om, at vi skulle mødes igen om 6 uger. Jeg kom til kontrol med nye pusteprøver - og kontrol igen igen, med nye pusteprøver. Og lungeklinikken troede nu, at man havde fundet ud af, hvad der var galt. Jeg døjede med astma.
Men selv om, at jeg fortsatte med medicinen, så blev mit helbred ikke bedre. Og heldigvis var det nu efterhånden blevet tid for, at jeg skulle møde ind til undersøgelse på Aalborg
Sygehus.
Og det har jeg gjort med jævne mellemrum siden.
Jeg er blevet undersøgt for astma. Men prøverne var negative - så måtte det være KOL. Jeg er blevet undersøgt for
KOL, prøverne var negative - så må det være astma. Jeg har gennemgået udvidet lungefunktionstest flere gange, jeg har fået foretaget CT-skanninger, jeg har fået lavet kiggertundersøgelse af lungerne og luftveje
- intet har givet udslag, så der kunne sættes en diagnose. Og om jeg har taget astmaspray eller ej, så har prøverne ikke givet et udslag der har gjort, at man har kunne fastslå, hvad jeg døjede med.
Undervejs i hele dette forløb har min krop ændret sig på den måde, at jeg nu helst vil sove i et koldt soveværelse. Tidligere ville jeg gerne have 20 grader at sove i. Men det ændrede sig, så jeg helst ville sove med 15 grader eller koldere. Og soveværelset udviklede sig til, at det var stedet jeg lige skulle hen, når luften blev sådan, at jeg ikke kunne få luft. Som oftest fordi, at der blev en god varme.
I starten af februar 2014 var vi til familiefødselsdag, hvor der var levende lys på bordet - og der blev rigtig
varmt. Min luft forsvandt og jeg hev efter vejret. Så jeg måtte ud i gangen og åbne døren udtil, så jeg kunne få frisk luft.
Det var 3 dage før, jeg skulle til næste undersøgelse/samtale på Aalborg Sygehus.
Ved samtalen måtte lægen slå ud med armene og vidste ikke, hvad hun skulle gøre for at hjælpe mig. Hun fortsatte næsten en diskussion med sig selv om, om det var astma eller KOL - og hun kunne ikke blive enig med sig selv. Så jeg fik besked på, at jeg skulle fortsætte med medicinen og så møde ind igen om 3 måneder. På mit spørgsmål om, hvad jeg så skulle gøre, når jeg mistede vejret svarede hun, at det problem tager vi, når det opstår. "Jamen problemet opstod i weekenden - så det er jo et problem, som der skal gøres noget ved", var mit svar. Igen slog lægen ud med armene og svarede "så ta' noget mere medicin".
Det blev så startskuddet til, at jeg havde mod på at prøve en anden behandling. Og en god ven havde anbefalet Inge Marie og hendes evner, så jeg besluttede mig for, at nu skulle det prøves. Men man har jo nok altid en angst for, om man nu får lavet aftale med en kvaksalver, der bare høster godtroende personers penge. Men nu måtte forsøget gøres.
Mandag
i uge 7 dragede min mand, min søn og jeg afsted til Mejrup og til Inge Marie.
Efter en times behandling
hos Inge Marie, så fik jeg omsidet igen lov til at trække vejret helt ned i bunden af maven. Det er længe siden, at jeg har prøvet det. Jeg kan faktisk ikke huske, at jeg før har kunnet gøre det. Men følelsen var
så overvældende, at jeg storstrålede, da jeg kom ud fra Inge Maries behandlingsværelse og ud til min ventende mand og søn. Jeg var så overvældet, at jeg straks bad Inge Marie give min søn en behandling, for
han har indlæringsvanskeligheder. Også ham har hun hjulpet. Han er 13 år men læser på niveau svarende til 2-3 klasse. Det bliver jo ikke ændret ved en healing - men han har fået en helt anden lyst og indgang til det,
at lære og læse. Nu har han pludselig fået lyst til det. Så meget lyst, at han, allerede få timer efter vi var kommet hjem fra Inge Marie, havde skrevet en hel side på PC'en i små sætninger af det, som han havde
oplevet - og hvad der lige faldt ham ind. Det har han ALDRIG gjort før, aldrig haft lyst til det.
Siden mit besøg hos Inge Marie har jeg gået lange ture, både i hyggetempo men også i højt tempe. Op ad bakke, ned ad bakke. Jeg har været i
svømmehal og startede med at svømme 5 banelængder uden problemer. (Jeg har igennem de sidste 6-7 år gået til svømning, men har næsten ikke kunnet deltage de seneste år p.g.a. luft). Jeg har taget cykelture
- også i forholdsvis godt tempo. Alt sammen uden at blive forpustet på samme måde som før. Naturligvis er min kondition jo meget lav ovenpå en del år, hvor det har været svært at bevæge sig. Men selv om,
at jeg bliver forpustet, så er det slet ikke at sammenligne med det, som var før.
Jeg har
ikke taget medicin en eneste gang - og jeg har det bedre end længe.
Jeg har ganske enkelt fået mit liv tilbage efter besøget hos Inge Marie og jeg er hende dybt taknemmelig for det, hun har gjort for mig. Tit kigger min mand og jeg på hinanden og smiler uforstående til hinanden og tænker/siger, at det er for godt til at være sandt.
Og så lige kort tilbage til det stik, som historien startede med. Ved mange af de undersøgelser, som jeg har været igennem, har min mand og jeg overfor læger m.m. flere gange nænvt, at vi tror det hele stammer fra et stik tilbage til 1999/2000. Men hver gang er der blevet kigget på os, som var vi tabte rummænd fra en planet. Det kunne overhovedet ikke have nogen sammenhæng. Men Inge Marie's healing blev koncentretet omkring brystet og stikket - og hun kunne mærke noget, som var forkert. Det fik hun væk og jeg fik luften og livet tilbage.
Igen, TUSIND TUSIND TAK FOR HJÆLPEN, INGE MARIE.
Med venlig hilsen
Helle Støvring
Ølsvej 25, 9500 Hobro
Mobil 6166 2241